En ny livsfase er på vej til at begynde for min store dreng på 6½. På tirsdag starter han sin skolegang. Vi hører hr. Skægs sang om første skoledag, og jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved sidste vers:
For nogen børn er fødselsdag den allerbedste fest
Andre elsker julen, der hygger man sig bedst
Gennem hele livet er der mange fester, men
Fødselsdag og juleaften kommer jo igen.
De helt specielle dage er der ikke mange af
Og derfor er der ingenting som første skoledag.
Min søn synes ikke, det er noget særligt med første skoledag. Han mener, han kender konceptet, og hvor svært kan det lige være, kan man nærmest se ham tænke. Og det er jo heller ikke selve første skoledag, men alt det, der følger i kølvandet, som er spændende.
Jeg forestiller mig, at behovet for forældre og hjemlig afslapning bliver mindre end det har været indtil nu, og at det dermed bliver lettere for mig at finde tid til endnu flere af mine små sysler. Jeg har netop klargjort denne frugtpose så den er lige til at smutte i skoletasken som en kærlig hilsen hjemmefra. Også selvom jeg ved, at han er helt ligeglad med om det er denne pose eller en plastikpose med et navn skrevet med sprittusch. Det er nok mest mit behov, der bliver opfyldt når jeg laver sådan en ting. Men det skal man heller ikke kimse af!
Man hører fra alle, der har større børn, at man skal huske at nyde at have små børn, og nyde, at de har brug for én. Men det er ikke lige dér man er når man står midt i det. For der er jo ingen middelveje. Man har ikke fri for deres behov, derfor bliver de svære at sætte pris på. Og når børnene så en dag pludselig er teenagere og synes man er det mest latterligt pinlige i verden, så savner man nok at de havde brug for én. Men man har givetvis også glemt hvad det indebærer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar